En køjeseng er oplagt, når dine børn skal dele værelse

27 august 2021
Emilie Jacobsen

Vi voksne har travlt med at sikre, at vores boliger har værelser nok til alle vores børn. Men der er faktisk mange børn, der synes, at det er hyggeligt at sove sammen med deres søskende. Det kan du nemt få til at ske ved, at du sætter en køjeseng ind på et af børnenes værelser. På den måde kan børnene nemt komme til at sove sammen – samtidig med at de har hver deres space, hvor de kan være sig selv. 

Der findes selvfølgelig en række forskellige steder, hvor du har mulighed for at købe en køjeseng. Hvis du vil have en fin køjeseng i en hyggelig stil, der passer godt til børneværelset, kan du se nærmere på littlehugs.dk. Det er en webshop, hvor de forhandler en række forskellige former for møbler til børneværelset. Derudover kan du også købe forskellige former for legetøj. Det kan for eksempel være skumlegetøj. 

Mine børn er ikke så store, kan de stadig sove i køjeseng? 

Mange tror, at deres børn skal være vokset helt ud af juniorsengen, før de kan begynde at sove i en køjeseng. Det er dog langt fra sådan, det forholder sig. Du kan sagtens rykke et mindre barn over i køjesengen. Den nederste køje er jo ikke højere, end juniorsengen er. 

Har dit mindre barn et ønske om at sove i den øverste køje, må det bero på en individuel vurdering, om han eller hun er stor nok til det. Nogle børn bliver hurtigt gode til at kravle og kan sagtens håndtere at skulle op og ned af en stige – også selvom de er trætte. Andre børn er længere tid om det, eller du føler dig måske ikke sikker på, at barnet kan kravle op og ned, når det er træt. I det tilfælde kan du for eksempel vælge en køjeseng, hvor der er udtræksseng under den nederste køje. Så er der en, der kan sove der, og børnene kan bruge overkøjen om dagen, når de leger. 

Flere Nyheder