Gulvkanonen ApS: Pas godt på dit trægulv

16 april 2021
Camilla Skøtt

Selvom Gulvkanonen ApS lever af at høvle og slibe trægulve, slår de gerne et slag for, at du passer så godt på dit gulv som muligt, så du ikke skal betale for en istandsættelse i tide og utide – og der er tre ting, du bør være opmærksom på.

Er du den heldige ejer af et flot trægulv, så skylder du dig selv at passe godt på det. Vi har spurgt Gulvkanonen ApS, om de vil give et par gode råd med på vejen – og det vil de gerne.

Først og fremmest bør du holde dig fra at gå på gulvet med sko på. Det virker som en uskyldig ting, når du lige smutter ind i køkkenet, selvom skoene er kommet på, men det giver nødigt meget slid på gulvet. Selvom skoene ser rene ud, sidder der som regel sand og småsten i sålerne, og det slider altså voldsomt meget på gulvet.

Dernæst bør du altid – ALTID – have filtpuder under dine tunge møbler samt under de møbler, der ofte rykkes frem og tilbage. Det gælder for eksempel sofaen, reolen, spisebordet og ikke mindst alle dine stole. Sidstnævnte rykkes rundt i et jævnt tempo dagen lang, når vi skal spise, hygge og se fjernsyn, og det slider meget på trægulvet, hvis der ikke er filtpuder under.

Sidst men ikke mindst…

Du er med sikkerhed glad for dit smukke trægulv, og det er ikke sikkert, at du har lyst til at dække det til med tæpper, men det er altså en god idé at gøre på de områder, der er særligt udsatte for slid. Det kan være i køkkenet, i entréen eller under spisebordet. På den måde slider du ikke ekstra hårdt på gulvet på nogle områder, og dermed kan du vente længere tid, før det er nødvendigt med en gulvafslibning.

God fornøjelse med dit trægulv!

Flere Nyheder