Hjemmelavet børnetøj var den eneste mulighed førhen

Når man ser på sådan en ting som hjemmelavet børnetøj, så synes man virkelig, at det er noget, som er ærefuldt, at man gider sætte sig ned at gøre.

Dette gælder både, hvis det er ens bedsteforældre, der vil strikke, sy, hækle eller på anden måde lave noget tøj til deres børnebarn, eller man har fået overskud selv som forælder til at give sig i kast med den slags.

Der er da også hele firmaet, der begår sig med at lave hjemmelavet børnetøj, så det bliver gjort i hænderne og af naturlig materialer, så det ikke bliver seriefremstillet på et samlebånd langt væk, uden man ved, hvad der er proppet i tøjet.

Men i gamle dage var der sådan set ikke andet at gøre, end at man lavede det børnetøj selv, og det blev alt sammen af naturlige materialer, for der fandtes ikke andet – og man skulle gerne gå med det længe.

Fra almindeligt til luksus

Det er gået, som det er sket med så mange ting gennem tiden, at man har været nødsaget til at lave noget i hænderne selv, om man var god til det eller ej.

Så var det sejt, hvis man kunne få andre til at gøre det, og lige pludselig kunne man betale sig fra, at man fik andre til at lave det, da man fik flere penge mellem fingrene, og man kunne producere tingene billigere, så alle fik råd til det.

Sådan fik forældrene mere overskud, når de blot kunne gå ned og handle børnetøj ind til en billig penge, og det ikke gjorde så meget, hvis ungen voksede ud af det kort efter, for så havde man hurtigt råd til noget nyt.

Tidligere måtte man virkelig deles om det få tøj, der var, som oftest var lappet sammen til ukendeligheder, og hvor man først smed det ud, når man vitterligt ikke kunne holde sammen på det længere.