Lær at brygge øl som et microbryggeri

De mange nye microbryggerier som der bliver flere og flere af i Danmark har pustet til danskernes lyst til selv at blive hjemmebrygger og brygge deres egen specialøl. Det er muligt at købe brygudstyr og ingredienser til ølbrygning, som ikke lader et microbryggeri noget efter.

Selvfølgelig i noget mindre skala. Men det er bestemt muligt at eksperimentere med nye smagsvarianter og måske endda være så dygtig og heldig at lave en hel ny smagsvariant. Når du kaster dig ud i at prøve noget nyt, så er det en god ide at skrive ned, hvad du har brugt af ingredienser, hvor meget af hver og i hvilken rækkefølge. Så er det nemmere at gå tilbage eller videre næste gang og drage erfaring fra din sidste ølbrygning.

 

Kvinder og århundreders ølbrygning

Mange ser i dag en brygger udelukkende som en mand. Uden tvivl inspireret af filmen af Carlsbergs grundlægger og de store bryggere der køre rundt på hestevogn i Københavns gader. Men intet kan være mere forkert. Øllet har været kendt i Danmark i over 5000 år og det er først for få år siden at mændene overtog ølbrygningen. Det skete i 1525, hvor det første bryggerlaug blev stiftet i København.

Det skete fordi mændende havde fundet ud af at der var penge at tjene på at brygge øl. Det var i starten først i byerne at mændene begyndte at brygge og sælge øl. På landet var det stadig kvinderne, der stod for ølbryggeriet.

Indtil da var det kvindernes ansvar at bygge familiens øl. Det var bestemt ikke en lille opgave eller en ubetydelig en. Øllet var for mange en vigtig del af deres diæt, sammen med brødet. I perioder blev der brygget op til fem liter pr. person. Var du en pige på landet med gifteplaner, ville du vide hvordan du bryggede øl.